• JET

Nyhedsbrev - august 2019

Kære medlemmer


Håber I alle har haft en dejlig sommerferie :)



KONTINGENT BETALING FOR 2. HALVÅR 2019

Til jer der ikke har sat kontingentet til automatisk betaling i banken, er her en påmindelse om betaling af medlemskontingent for 2. halvår 2019

- senest d. 1. september 2019.


  • Junior: 185 kr.

  • Senior (over 18 år): 210 kr.

  • Passiv (ikke ridende): 110 kr.


Indbetaling skal foretages som bankoverførelse direkte til foreningens bankkonto:

Reg. 6493    Konto nr. 2019116


BESTYRELSESMEDLEMMER SØGES!

JET’s bestyrelse har allerede haft sit første møde efter ferien og er klar til at skabe nogle skønne arrangementer for jer medlemmer. Vi er ikke så mange i øjeblikket og har brug for flere folk, så alle poster i bestyrelsen kan blive besat. Har du lyst til at stille op som formand eller kasserer i JET, hører vi meget gerne fra dig :)


JET har 4 stævner om året og en juleklippeklistre-dag af faste arrangementer, hvilket indebærer ca. 4-6 aftenmøder årligt.


Hvis du er fyldt 18 år og har lyst til at være med, så skriv til os eller tag en snak med Martin Holfelt for mere information.


Hvis du ikke kan overskue at blive bestyrelsesmedlem, har vi også brug for dig der bare gerne vil hjælpe til ved arrangementer, stævner osv. F.eks.:

· Klargøring af heste (strigle, flette og sadle op)

· Klargøring af ridebaner og tilskuerpladser

· Skrive for dommeren

· Hjælpe til i sekretariatet (regne resultater sammen m.m.)

· Fotografere stemningsbilleder til hjemmesiden og Facebook


Kontakt os på e-mail: jetrideklub@gmail.com


KOMMENDE ARRANGEMENTER:

Efterårsstævne: lørdag d. 26.oktober 2019

Julestævne: lørdag d. 30. november 2019

Fastelavnsstævne: lørdag d. 22. februar 2020


Sæt kryds i kalenderen og hold øje med opslag i stalden, på hjemmesiden og Facebook.


STØT JET rideklub - med dine loppeeffekter

Vi har besluttet at prøve om vi kan tjene lidt ekstra penge til klubben ved, at sælge donerede loppeeffekter i Kirrpu Frederikssund. Vi vil derfor gerne opfordre alle medlemmer til at kigge i deres gemmer, om der er et par ting de gerne vil forære JET rideklub til videresalg.

Det skal selvfølgelig være salgbare genstande i en ordentlig stand. Tøj og bøger frabedes.

Kontakt Lene Andersen for nærmere information på telefon: 42 44 27 12


NYHED: Brugt rideudstyr køb / salg / bytte

JET rideklub’s Facebookside har oprettet en ny fællesskabs-gruppe, hvor det er muligt at sælge eller købe brugt rideudstyr. Tjek den ud her: www.facebook.com/groups/jetrideklub



De bedste hilsner

JET bestyrelse


jetrideklub@gmail.com

www.jetrideklub.dk

www.facebook.com/rideklubbenJET




0 visninger

Jægerspris Ridecenter

Dråbyvej 2

3630 Jægerspris